Nyhedsbrev fra Fyns Hoved Grundejerforening, september 2009

Nyhedsbrev fra Fyns Hoved Grundejerforening, september 2009
\nVi forsøger os nu med lancering af et nyhedsbrev fra Fyns Hoved Grundejerforening.
\nDer er et år mellem generalforsamlingerne, og vi syntes det er en god ide med lidt oftere information til medlemmerne om de aktiviteter, der er i fokus i øjeblikket.
\n\n
Hjemmesiden
\nNyhedsbrevet hænger tæt sammen med vores nye hjemmeside, og der er allerede mange, som har tilmeldt sig abonnement på Nyhedsbrevet via hjemmesiden.
\nHjemmesiden er næsten færdig, og er netop blevet tilføjet informationer om Vandforsyningen.
\nPå sidste generalforsamling informerede HedeDanmark om deres mulighed for at hjælpe med træfældning og naturgenopretning, og siden har det været muligt at tilmelde sig projektet.
\n\n
Træfældningsprojekt med HedeDanmark bliver gennemført
\n
HedeDanmark har sagt ja til opgaven med at fælde træer i vores sommerhusområde.
Hvornår det præcist løber af stabelen vides ikke endnu, men det bliver i løbet af vinteren/foråret i forbindelse med et større fældningsprojekt på Jøvet for Skov og Naturstyrelsen. Når datoen er kendt bliver den sat på hjemmesiden.
\nDer er tilmeldt ca. 75 træer til fældning rundt i sommerhusområdet, og man kan sagtens nå at tilmelde sig endnu og få glæde af nem og effektiv fældning for en overkommelig betaling.
\nBrug skemaet herunder og send eller mail det til Niels Bramming inden d. 15.10.09, så er du også med i fældningsprojektet. Man kan læse mere om HedeDanmarks fældningsprojekter i folderen "Fældning og naturpleje i sommerhusområder" se mere på vores hjemmeside.
\n\n
Toiletbygningen
\nHen over sommeren har vi i bestyrelsen også arbejdet med at få Kerteminde kommune til at tage sig kærligt af toiletbygningen på vejen til Fyns Hoved.
\nDer har været afholdt møde med kommunens folk, og de var enige med os i, at bygningen trængte til en ansigtsløftning. Der er blevet fældet træer, rettet døre op, renset tag og malet træværk, så det hele nu ser lidt mere indbydende ud.
\nOm det også lykkes at få bygningen åben året rundt, og ikke kun om sommeren, det ved vi ikke endnu.
\n\n
Beskæring
\nVi har besigtiget stamvejene i sommerhusområdet, og det har været nødvendigt at bede nogle grundejere om at udføre beskæring ud for deres grund, så oversigtsforholdene og vejens bredde opfylder de gældende krav.
\nDet er vigtigt at ambulancen, brandbilen, posten og skraldebilen kan komme frem.
\n\n
Hastigheder
\nFlere beboere i sommerhusområdet har bedt bestyrelsen om at se på muligheden for at få nedsat hastigheden fra Nordskov til Korshavn, samt yderligere nedsat hastighed efter Korshavn byskiltet.
\nMange har følt sig meget generet af hurtigkørende bilister på Fynshovedvej, når de går ture i området, og bestyrelsen har derfor videresendt en anmodning om hastighedsnedsættelser til Kerteminde kommune.
\n\n
Vandspild
\nVandforsyningen kører normalt, men der har den seneste tid været et par uheldige tilfælde af vandspild.Et sted havde man glemt at lukke for en vandhane, og et andet sted var der sprunget et vandrør.
\nVi kan kun på det kraftigste opfordre til, at lukke for hovedhanen, når huset forlades. Der er kun den enkelte vandaftager til at betale, og ved begge vandspild uheld drejede det sig om 80-100m3. Det er dyrt, når vandet incl. alt koster ca. 10 kr./m3.
\nMan kan se mere om Fyns Hoved Grundejerforenings arbejde på www.fynshovedgrund.dk, og her kan man også kommentere nyhederne, som løbende sættes på siden.
\nBestyrelsen ønsker alle medlemmer et fortsat godt år på Fyns Hoved!
\n\n
Venlig hilsen
\nBestyrelsen/Svend Erik Grue Nielsen
