50 år i 2013

Fyns Hoved Grundejerforening blev grundlagt 24. september 1963. Det betyder at foreningen har 50 års jubilæum i 2013.

På den netop afholdte generalforsamling 2. pinsedag i Martofte forsamlingshus, blev emnet drøftet, og der var interesse for, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med det formål at skaffe materiale til et 50 års jubilæumsskrift.

Der blev især efterlyst historisk materiale, og skulle du sidde inde med materiale eller være interesseret i at medvirke til arbejdet med jubilæumsskriftet, er du velkommen til at henvende dig til formanden for grundejerforeningens bestyrelse.